Låneaftale mellem virksomheder: Guide til erhvervslån og virksomhedslån 2026

# Låneaftale mellem virksomheder: Guide til erhvervslån og virksomhedslån 2026

Virksomheder låner penge af hinanden langt hyppigere, end mange tror — fra lån inden for koncerner og aktionærlån til lån mellem samarbejdspartnere. Men selv når parterne kender hinanden og stoler på hinanden, bør lånet dokumenteres i en skriftlig låneaftale. Manglende dokumentation kan skabe skattemæssige problemer, tvister og bevismæssige udfordringer.

Denne guide gennemgår reglerne for låneaftaler mellem virksomheder i Danmark.

Hvornår opstår behovet for en låneaftale?

Typiske situationer, hvor virksomheder låner penge af hinanden:

• Moderselskab til datterselskab: Finansiering af drifts- eller investeringsbehov
• Aktionærlån: Aktionær låner penge af selskabet (se særafsnittet nedenfor)
• Søsterselskabslån: Lån inden for en koncern
• Lån fra investor: En business angel eller investor yder lån forud for eller i stedet for aktietegning
• Leverandørkreditering: Leverandøren giver en kortere kredit udover normal betalingsfrist
• Lån mellem samarbejdspartnere: Fx i et joint venture eller projektsamarbejde

I alle disse situationer gælder det: lav en skriftlig aftale. Det beskytter begge parter og dokumenterer lånets karakter (frem for fx kapitalindskud, gave eller maskeret udbytte).

Hvad skal en låneaftale mellem virksomheder indeholde?

1. Parterne

Fuld virksomhedsidentifikation: navn, CVR-nummer, adresse og eventuel kontaktperson. For lån inden for en koncern er det vigtigt at angive de nøjagtige juridiske enheder.

2. Lånebeløb og valuta

Angiv det præcise lånebeløb og valuta. Ved tranche-lån (udbetaling i rater) beskriv udbetalingsplanen.

3. Formål

Det er god praksis at angive lånets formål, særligt ved lån inden for en koncern, da dette kan have skattemæssig og regnskabsmæssig relevans.

4. Rente

Markedsrente er afgørende. Lån mellem interesseforbundne parter (fx aktionær og selskab eller moder- og datterselskab) skal forrentes til markedsmæssige vilkår — ellers kan SKAT omklassificere lånet som maskeret udbytte, løn eller gave med skattemæssige konsekvenser.

Angiv:

• Rentesats (fast eller variabel)
• Renteberegningsgrundlag (restgæld, simpel rente, månedlig tilskrivning)
• Betalingstermin (fx kvartalsvis bagud)

SKAT's rentekorrektionssatser offentliggøres hvert år — ved lån over kalenderår til personlige aktionærer gælder særlige regler for aktionærlån.

Hent låneaftale-skabelon →

5. Løbetid og tilbagebetaling

• Fastsæt en løbetid (fx 3 år, 5 år eller løbende)
• Angiv tilbagebetalingsplan: månedlig afdrag, kvartalsvis, halvårlig eller samlet tilbagebetaling ved udløb (bullet)
• Ret til førtidsindfrielse — og evt. gebyr herfor

6. Sikkerhed og kautioner

Kræver långiver sikkerhed for lånet? Mulige sikkerhedsformer:

• Pant i aktiver (ejendom, maskiner, varelager, tilgodehavender)
• Kaution fra tredjemand eller moderselskab
• Negativ pledge (låntageren må ikke stifte pant til andre)
• Positiv pledge (yderligere pant stilles, hvis bestemt begivenhed sker)

Pant i fast ejendom kræver tinglysning. Pant i løsøre kan registreres i Personbogen.

7. Covenants (lånevilkår)

Professionelle låneaftaler indeholder ofte covenants — løbende forpligtelser fra låntagers side:

• Finansielle covenants: fx minimum egenkapital, maksimum gældsgrad
• Informationscovenants: pligt til at fremsende årsregnskaber
• Negativ covenant: forbud mod visse dispositioner (salg af aktiver, yderligere lån)

8. Misligholdelse og acceleration

Hvornår er lånet misligholdt (event of default)? Typiske misligholdelsesbegivenheder:

• Manglende rentebetaling i X dage
• Manglende afdrag
• Insolvens eller konkursindgivelse
• Brud på covenants

Ved misligholdelse bør aftalen give långiver ret til at accelerere lånet (kræve hele restgælden betalt straks).

9. Opsigelse

Selv om lån typisk har en fastsat løbetid, bør aftalen angive:

• Om lånet kan opsiges (af en eller begge parter) inden udløb
• Opsigelsesvarsel
• Vilkår ved opsigelse

10. Lovvalg og tvistløsning

Angiv, at dansk ret gælder, og fastlæg tvistløsningsmekanisme (domstole eller voldgift).

Aktionærlån — særregler

Aktionærlån er lån ydet af et selskab til en af selskabets aktionærer (eller anpartshavere). Disse er underlagt særlige, skærpede regler:

Selskabsloven § 210: Et selskab må som udgangspunkt ikke yde lån til aktionærer. Der er snævre undtagelser for moderselskaber og finansielle virksomheder.

Skattemæssig behandling: Aktionærlån, der ikke er lovlige, anses skattemæssigt som løn eller udbytte på det tidspunkt, de optages — uanset om lånet faktisk tilbagebetales. Det kan medføre dobbeltbeskatning.

Aktionærlån er et komplikeret område — søg altid specifik rådgivning hos en erhvervsjurist og revisor.

Transfer pricing og interne lån

Lån inden for en koncern (intercompany loans) er underlagt transfer pricing-reglerne i ligningslovens § 2. Det betyder, at rente og øvrige vilkår skal fastsættes på arm's length-grundlag — som om låntageren var en uafhængig tredjemand.

Manglende arm's length-prissætning kan føre til skattemæssig korrektion af renteindtægter og -udgifter.

Se låneaftale-skabelon →

Skat og moms på renter

Renteindtægter hos långiver er skattepligtige.

Renteudgifter hos låntager er fradragsberettigede driftsudgifter — dog er der begrænsninger i fradraget ved høj gældsætning (rentefradragsbegrænsningsregler, SEL § 11B og § 11C).

Moms: Renteydelser er momsfritaget — hverken långiver eller låntager opkræver moms på renter.

Låneaftale eller kapitalindskud?

Det er ikke uvæsentligt, om en kapitaloverførsel registreres som et lån eller et kapitalindskud (aktietegning):

Klassificeringen har stor betydning for både skat og insolvensret.

Ofte stillede spørgsmål om låneaftaler mellem virksomheder

Kan to selskaber frit låne penge til hinanden?

Ja — to uafhængige selskaber kan frit yde lån til hinanden. For interesseforbundne parter gælder dog arm's length-kravet.

Hvad er risikoen ved manglende låneaftale?

SKAT kan omklassificere udbetalingen som løn, udbytte eller gave. Parterne kan blive uenige om vilkårene. Derudover kan revisor have indvendinger ved regnskabsaflæggelsen.

Skal en låneaftale registreres?

Ikke obligatorisk — men pant, der skal have retsvirkning overfor tredjemand, skal tinglyses eller registreres.

Kan et selskab låne til sin direktør?

Lån fra selskabet til direktøren er som udgangspunkt forbudt, jf. selskabsloven, medmindre direktøren er aktionær og der er lovhjemmel.

Konklusion

En skriftlig låneaftale er uundværlig, når virksomheder låner penge af hinanden. Den dokumenterer lånets vilkår, forebygger tvister og sikrer korrekt skattemæssig behandling. Særligt ved lån mellem interesseforbundne parter er det kritisk, at vilkårene er markedsmæssige og korrekt dokumenterede.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en erhvervsjurist og revisor for rådgivning om din konkrete situation.