Stift et ApS i Danmark: Komplet trin-for-trin guide 2026

Hvert år stifter tusindvis af danskere et anpartsselskab (ApS). Det er den selskabsform, der giver begrænset hæftelse, professionelt signalement og fleksibilitet — og som valgt af langt de fleste iværksættere, der ønsker at adskille privatøkonomi fra forretning.

Men stiftelsesprocessen rummer mange valg og faldgruber. Hvad skal stå i vedtægterne? Hvornår skal kapitalen indbetales? Og hvilke dokumenter skal du faktisk have styr på, når selskabet er registreret?

Denne guide gennemgår hele processen fra A til Z.

> Bemærk: Selskabsret er et komplekst område, og reglerne ændres løbende. Denne guide giver et generelt overblik baseret på selskabslovgivningen pr. 2026. Har du komplekse ejerstrukturer, internationale aspekter eller specielle behov, anbefales det at søge individuel juridisk rådgivning.

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig juridisk person, der adskilles fra dens ejere (anpartshaverne). Det betyder:

• Begrænset hæftelse: Du hæfter kun med den kapital, du har indskudt i selskabet. Din private formue er som udgangspunkt beskyttet.
• Selvstændigt retssubjekt: Selskabet kan indgå kontrakter, eje ejendom og sagsøge og sagsøges i eget navn.
• Fleksibel ejerstruktur: Et ApS kan have én eller flere ejere (anpartshavere) — også juridiske personer.

ApS vs. enkeltmandsvirksomhed

Den afgørende forskel er hæftelse. I en [enkeltmandsvirksomhed vs. ApS](/blog/enkeltmandsvirksomhed-vs-aps-guide) hæfter du personligt og ubegrænset med din private formue. I et ApS er det selskabets kreditorer, der har krav på selskabets midler — ikke din personlige økonomi.

ApS vs. A/S

Et aktieselskab (A/S) kræver en selskabskapital på mindst 400.000 kr. og har mere formelle krav til ledelse og generalforsamlinger. Et ApS er mere fleksibelt og billigere at stifte, men kan ikke børsnoteres.

Krav for at stifte et ApS

Inden du starter stiftelsesprocessen, skal disse grundkrav være opfyldt:

Trin-for-trin: Stift dit ApS

Trin 1: Beslut selskabsnavnet

Selskabsnavnet skal:

• Indeholde "ApS" eller "anpartsselskab"
• Ikke være identisk med eller forveksleligt med eksisterende registrerede virksomhedsnavne
• Opfylde navnelovgivningens regler (bl.a. ikke vildledende om selskabets aktiviteter)

Du kan kontrollere navnetilgængelighed på virk.dk eller via Erhvervsstyrelsens søgefunktion, inden du påbegynder stiftelsen.

Trin 2: Udarbejd vedtægterne

Vedtægterne er selskabets "grundlov" og skal indeholde følgende minimumsoplysninger ifølge selskabslovens § 28:

• Selskabets navn og eventuelle binavne
• Selskabets hjemsted (den kommune, selskabet er registreret i)
• Selskabets formål — en beskrivelse af de aktiviteter, selskabet må drive
• Selskabskapitalens størrelse og anparternes pålydende værdi
• Ledelsesstruktur — direktionsmodel, bestyrelse (frivillig for ApS) eller tilsynsråd
• Regnskabsår — fx kalenderår (1. januar – 31. december)
• Fremgangsmåden ved indkaldelse til generalforsamling
• Generalforsamlingens kompetencer og stemmerettigheder

Formålet bør hverken være for snævert eller for bredt. Et snævert formål kan begrænse selskabets muligheder; et formål som "enhver lovlig virksomhed" er gyldigt, men kan se uprofessionelt ud. Mange vælger en kombination: det primære forretningsområde + "samt hermed beslægtet virksomhed."

Trin 3: Udarbejd stiftelsesdokumentet

Stiftelsesdokumentet er det juridiske grundlag for selskabets oprettelse. Det skal undertegnes af samtlige stiftere og indeholde:

• Stifterens/stifternes navn(e) og adresse(r)
• Tegningsbeløbet for anparterne og eventuel overkurs
• Tidsfristen for tegning og indbetaling af selskabskapital
• Dato for selskabets regnskabsårs begyndelse
• Vedtægterne (typisk vedlagt som bilag)

Stiftelsesdokumentet og vedtægterne udgør tilsammen "stiftelsesdokumentpakken" og uploades til Erhvervsstyrelsen ved registreringen.

Med [LegalDock](/skabeloner/selskabsstiftelse) kan du generere et juridisk korrekt stiftelsesdokument og vedtægter på få minutter, der opfylder alle krav i selskabsloven.

Trin 4: Indbetal selskabskapitalen

Selskabskapitalen på mindst 40.000 kr. skal indbetales inden registreringen. Der er to måder:

Kontantindskud:

Opret en "stiftelses-/etableringskonto" i en bank. Indbetal kapitalen og få banken til at udstede en kapitalindbetalingserklæring. Denne erklæring er et krav ved registreringen.

Apportindskud (tingsindbetaling):

Kapital kan alternativt indskydes som aktiver (fx maskiner, software, IPR, tilgodehavender). Kræver en vurderingsberetning fra en statsautoriseret revisor. Apportindskud er mere komplekst og tidskrævende.

For de fleste iværksættere er kontantindskud klart det enkleste.

Trin 5: Registrér selskabet hos Erhvervsstyrelsen

Registreringen sker digitalt på virk.dk med MitID. Processen tager typisk 30-60 minutter, og du skal uploade:

1. Stiftelsesdokument

2. Vedtægter

3. Bankens kapitalindbetalingserklæring

4. Oplysninger om reelle ejere (hvem der ejer mere end 25 % af anparterne)

Registreringsgebyr: 670 kr. (pr. 2026)

Behandlingstiden er normalt 1-3 hverdage. Herefter modtager du et CVR-nummer, og selskabet er officielt stiftet.

Trin 6: Opret erhvervskonto

Når CVR-nummeret er tildelt, overfør selskabskapitalen fra stiftelseskontoen til en erhvervskonto i selskabets navn. De fleste banker kræver CVR-nummeret for at oprette en erhvervskonto.

Trin 7: Registrér til moms og evt. andre ordninger

Afhængigt af din aktivitet skal du muligvis:

• Momsregistrere selskabet (krav ved omsætning over 50.000 kr./år)
• Registrere til A-skat og AM-bidrag, hvis du ansætter medarbejdere
• Registrere til arbejdsgiverbidrag (AES, Lønmodtagernes Garantifond m.fl.)

Alt dette gøres via virk.dk under "Registrer din virksomhed."

Dokumenter du skal have styr på fra dag ét

Selve stiftelsen er kun begyndelsen. Disse dokumenter er essentielle i det første år:

Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst)

Har du medejere, er en [ejeraftale](/blog/ejeraftale-guide-flere-ejere) næsten altid nødvendig. Den regulerer:

• Fordeling af ejerskab og stemmerettigheder
• Ledelsesstruktur og beslutningskompetencer
• Udbytte og investering
• Hvad sker der, hvis en ejer vil sælge, dør eller bliver inhabil
• Konkurrencebegrænsninger for ejerne

Ejeraftalen er en privat aftale mellem anpartshaverne og er ikke offentlig. Den indgås som supplement til vedtægterne.

Ansættelseskontrakt til direktøren

Er direktøren ikke stifter (eller modtager løn), bør der foreligge en direktørkontrakt, der fastlægger vilkårene for direktørens ansættelse. Direktøren er ikke nødvendigvis dækket af funktionærloven som en ordinær medarbejder.

Driftsaftaler og kontrakter

Fra selskabets første dag indgår det aftaler. Sørg for, at alle væsentlige aftaler — med kunder, leverandører og samarbejdspartnere — er skriftlige. Mundtlige aftaler er i princippet gyldige, men svære at bevise.

Fortrolighedsaftale (NDA)

Arbejder du med forretningshemmeligheder, produktudvikling eller deler du følsomme oplysninger med samarbejdspartnere, er en fortrolighedsaftale central. Den forpligter modparten til ikke at videregive fortrolige oplysninger, du deler i forbindelse med samarbejdet. En NDA bør være på plads, inden du deler følsomme forretningsoplysninger med potentielle kunder, investorer eller partnere.

Typiske omkostninger ved stiftelse af et ApS

Med LegalDock sparer du udgifterne til advokatbistand på stiftelsesdokumenter og vedtægter. Det er særligt relevant for enkeltejede selskaber med standardstruktur.

Løbende forpligtelser efter stiftelse

Et ApS er ikke "sæt og glem." Du har løbende forpligtelser:

• Årsrapport: Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen hvert år. Klasse B-virksomheder (de fleste ApS) skal have årsrapporten revideret af en godkendt revisor (medmindre de er under fravalgsgrænsen).
• Generalforsamling: Mindst én ordinær generalforsamling om året, hvor årsrapporten godkendes.
• Opdatering af ejerbog: Registrer til enhver tid de aktuelle ejere korrekt.
• Reelle ejere: Hold registreringen af reelle ejere opdateret i Erhvervsstyrelsen.
• Regnskab: Bogføring og årsregnskab skal opfylde bogføringsloven og årsregnskabsloven.

De mest almindelige fejl ved ApS-stiftelse

1. Vedtægter uden tilstrækkeligt formål

Et for snævert formål kan føre til, at selskabet juridisk set ikke har ret til at drive visse aktiviteter. Sørg for, at formålet er bredt nok til at dække din reelle forretning.

2. Manglende ejeraftale ved flere ejere

Selskabsloven regulerer ikke alle konflikter mellem ejere. En ejeraftale er ikke lovpligtig, men er næsten altid nødvendig ved to eller flere ejere. Uden den kan samarbejdet hurtigt blive kompliceret ved exit, uenighed eller dødsfald.

3. Privat sammenblanding

Brug ikke selskabets konto til private udgifter og omvendt. Sammenblanding kan i alvorlige tilfælde fjerne den begrænsede hæftelse og gøre dig personligt ansvarlig for selskabets gæld.

4. Manglende momsregistrering

Glemmer du at momsregistrere, kan SKAT opkræve salgsmoms med tilbagevirkende kraft — og du mister retten til at afløfte indgående moms i perioden.

5. Direktøransvar undervurderes

En direktør i et ApS har et personligt ansvar for selskabets ledelse. Ansvarlig handel, korrekt regnskabsføring og overholdelse af selskabsloven er direktørens forpligtelse — og misligholdelse kan medføre personligt erstatningsansvar.

Relaterede guides

• [Enkeltmandsvirksomhed vs. ApS](/blog/enkeltmandsvirksomhed-vs-aps-guide) — hvornår giver hvert valg mening
• [Ejeraftale: Guide for flere ejere](/blog/ejeraftale-guide-flere-ejere) — hvad aftalen bør indeholde
• [Dokumenter du skal bruge som ny virksomhed](/blog/dokumenter-ny-virksomhed-tjekliste) — komplet tjekliste

Opret dine stiftelsesdokumenter med LegalDock

Med LegalDock genererer du professionelle stiftelsesdokumenter og vedtægter, der opfylder alle krav i selskabsloven — på under 15 minutter. Vores skabeloner er udarbejdet af juridiske eksperter og opdateres løbende.

[Opret stiftelsesdokumenter](/skabeloner/selskabsstiftelse)