Stiftelse af ApS: Dokumenter og trin du har brug for i 2026

# Stiftelse af ApS: Dokumenter og trin du har brug for i 2026

At stifte et anpartsselskab (ApS) er én af de mest populære selskabsformer for iværksættere og selvstændige i Danmark. Du får begrænset personligt hæftelse, professionel troværdighed og fleksibilitet til at vækste. Men stiftelsesprocessen kræver de rigtige dokumenter og at du følger selskabslovens krav. Denne guide gennemgår hvert trin.

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig juridisk enhed, der hæfter med sin egen kapital. Det betyder:

• Du hæfter ikke personligt for selskabets gæld (med visse undtagelser, f.eks. ved personlig kaution)
• Selskabet betaler selskabsskat (22%) af overskud
• Du kan have én eller flere anpartshavere
• Minimumskrav til anpartskapital: 40.000 kr.

ApS er ideel til freelancere, iværksættere og SMV'er, der ønsker at adskille privatøkonomi fra erhvervsøkonomi.

Hvad koster det at stifte et ApS?

Du kan selv stifte ApS'et digitalt via virk.dk — det koster kun registreringsgebyret.

De vigtigste dokumenter ved stiftelse

1. Stiftelsesdokument

Stiftelsesdokumentet er det formelle dokument, der markerer selskabets oprettelse. Det skal indeholde:

• Selskabets navn og adresse
• Anpartskapitalens størrelse (minimum 40.000 kr.) og tegningskurs
• Navne og adresser på stiftere og tegningsberettigede
• Vedtægternes dato
• Dato for selskabets regnskabsår
• Oplysninger om eventuelle særrettigheder (f.eks. til bestemte anpartshavere)
• Angivelse af, om kapitalindskuddet er kontant eller som apportindskud (aktiver)

Stiftelsesdokumentet underskrives af alle stiftere og danner grundlaget for registreringen hos Erhvervsstyrelsen.

2. Vedtægter

Vedtægterne er selskabets "grundlov" — de overordnede regler for, hvordan selskabet drives. Selskabsloven stiller minimumskrav til indholdet:

Vedtægterne skal som minimum indeholde:

• Selskabets navn og evt. binavne
• Selskabets formål (hvad det beskæftiger sig med)
• Anpartskapitalens størrelse
• Anparternes pålydende (nominelt beløb)
• Ledelsesstruktur: Bestyrelse, direktion eller begge?
• Regler om generalforsamling
• Selskabets regnskabsår

Valgfri, men anbefalede, bestemmelser:

• Forkøbsret ved salg af anparter (hvem har ret til at købe, hvis en anpartshaver vil sælge?)
• Samtykkekrav ved overdragelse af anparter
• Udbytte-politik
• Krav om kvalificeret flertal ved særlige beslutninger

3. Ejerbog (Anpartshaverregister)

Selskabet skal fra dag ét føre en ejerbog (anpartshaverregister), der viser:

• Hvem ejer anparter i selskabet?
• Hvor mange anparter ejer de?
• Hvornår er anparterne erhvervet?

Ejerbogen er ikke offentlig, men skal stilles til rådighed for myndigheder efter anmodning. Det er strafbart at undlade at føre den.

4. Generalforsamlingsprotokol

Enhver generalforsamling skal protokolleres. Protokollen er bevis for, hvad der er besluttet. Den første generalforsamling (konstituerende generalforsamling) holder ved stiftelsen og beslutter:

• Godkendelse af stiftelsesdokument og vedtægter
• Valg af direktion (og evt. bestyrelse)
• Valg af revisor (valgfrit ved stiftelse, men obligatorisk for visse selskaber)

5. Aktionæraftale (anpartshaveroverenskomst)

Hvis I er mere end én anpartshaver, anbefales det kraftigt at indgå en aktionæraftale (anpartshaveroverenskomst). Denne aftale regulerer forholdet mellem anpartshaverne — og er et separat dokument fra vedtægterne.

Aktionæraftalen behandler typisk:

• Køb og salg af anparter
• Hvad sker der, hvis en stifter vil forlade selskabet?
• Udbyttepolitik
• Konkurrenceklausuler mellem stiftere

Se vores dedikerede guide: [Aktionæraftale — hvad skal den indeholde?](/content/blog/aktionaereftale-indhold)

Hent vedtægter og stiftelsesdokument til ApS →

Trin-for-trin: Sådan stifter du dit ApS

Trin 1: Vælg selskabsnavn

Tjek at navnet er ledigt og ikke forveksles med eksisterende selskaber eller varemærker. Brug [Virk.dk's navnesøgning](https://virk.dk). Navn skal slutte på "ApS" eller "Anpartsselskab".

Trin 2: Udarbejd vedtægter og stiftelsesdokument

Brug en skabelon eller advokat til at udarbejde vedtægterne. Dokumenterne skal opfylde selskabslovens krav.

Trin 3: Indbetal anpartskapitalen

Mindst 40.000 kr. skal indbetales. Dette kan ske:

• Kontant til en bankkonto oprettet til formålet
• Som apportindskud (andre aktiver end penge) — kræver en vurderingsberetning fra en revisor

Trin 4: Registrer på Virk.dk

Gå til [Virk.dk](https://virk.dk) og vælg "Registrer ny virksomhed". Upload stiftelsesdokument og vedtægter, indlæs anpartshavere og ledelse, og betal registreringsgebyret.

Erhvervsstyrelsen sagsbehandler typisk inden for 1–3 hverdage. Herefter modtager I et CVR-nummer.

Trin 5: Åbn erhvervskonto

Selskabet skal have sin egen bankkonto adskilt fra privatøkonomien. Kontakt din bank med CVR-nummer og stiftelsesdokumenter.

Trin 6: Tilmeld dig relevante registre

Afhængig af din virksomhed skal du muligvis tilmelde dig:

• Momsregistrering (obligatorisk hvis omsætning overstiger 50.000 kr./år)
• Arbejdsgiverregi (hvis du ansætter)
• Importregistrering (hvis du importerer varer fra ikke-EU-lande)

Alt gøres via Virk.dk.

Ledelsesstruktur: Bestyrelse eller direktion?

For et ApS kan du vælge:

Direktion alene (den enkleste model)

En eller flere direktører driver selskabet. Egnet til iværksætterselskaber med få ejere.

Bestyrelse + direktion

Bestyrelsen har det overordnede strategiske ansvar. Direktionen har det daglige ansvar. Kræves ikke for ApS, men er en fordel ved større selskaber eller ved ekstern kapital.

Hvad er forskellen på ApS og IVS?

IVS (Iværksætterselskab) eksisterer ikke længere som selskabsform. Fra 2019 kræver alle selskaber i ApS-form mindst 40.000 kr. i kapital. Eksisterende IVS-er har skullet omdannes.

Løbende forpligtelser efter stiftelse

Når selskabet er stiftet, er der løbende pligter:

• Årsrapport: Indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb
• Generalforsamling: Ordinær generalforsamling skal holdes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb
• Ejerbog: Opdateres ved enhver ændring i ejerforhold
• CVR-oplysninger: Opdateres ved navne-, adresse- og ledelsesændringer

Opret dine stiftelsesdokumenter nu →

Ofte stillede spørgsmål

Kan én person stifte et ApS?

Ja. Du kan være både eneejer, eneste direktør og eneste bestyrelsesmedlem i dit ApS.

Behøver jeg en revisor til at stifte et ApS?

Nej, en revisor er ikke lovpligtig ved stiftelse med kontantindskud. Du skal dog bruge en revisor, hvis du indskyder aktiver som apportindskud (for at bekræfte værdien).

Kan jeg stifte et ApS, hvis jeg er i RKI?

Det er muligt at stifte og eje anparter i et ApS, selv om du er registreret i RKI. Dog kan du ikke registreres som direktør, da direktøren skal opfylde habilitetskrav (bl.a. ikke under konkurs eller med visse straffedomme).

Hvad er forskellen på vedtægter og en aktionæraftale?

Vedtægterne er offentlige og regulerer selskabet udadtil. En aktionæraftale er privat og regulerer forholdet mellem anpartshaverne indbyrdes. Begge dokumenter er vigtige.

Kan vedtægterne ændres efter stiftelse?

Ja, men vedtægtsændringer kræver vedtagelse på generalforsamlingen — typisk med 2/3 flertal af stemmer og kapital.

Konklusion

Stiftelse af et ApS kræver relativt få dokumenter, men det er vigtigt at gøre det rigtigt fra start. Stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog er de tre centrale dokumenter. For selskaber med flere ejere er en aktionæraftale afgørende for at undgå konflikter. Brug professionelle skabeloner og følg Erhvervsstyrelsens vejledninger — så er du godt på vej.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en advokat for rådgivning om din specifikke situation.